Legebutikken.dk anvender cookies til styring af webshoppen..
Se vores cookie-politik her: Cookie-politik
Indtast din søgning
 
Muurla Emaljekopper med Pippi og Mumi
Du er her: Forside » Gaveidéer

Gaveidéer

Her er Legebutikkens allerbedste gaveidéer til børn. Vi har valgt at koncentrere os om de mest populære gaver, nemlig Barselsgave, Dåbsgave, Fødselsdagsgave og Julegave til børn. Men det er også her du finder alle de små gaver til børnefødselsdagen og kalendergaverne til pakkekalenderen.

For nemhedens skyld kan du filtrere mellem Dreng og Pige - det er ikke fordi vi synes, dukker kun er til piger, eller værktøj kun er til drenge. Tværtimod. Men det kan være en del nemmere at finde på gaver til pigen eller gaver til drengen når man kan danne sig et overblik over de mest efterspurgte gaver.

Gaveidéer til børn - find den helt rigtige fødselsdagsgave til børnene

Har du svært ved at finde på en gaveidé til børn? Fortvivl ikke - her finder du vores bud på yndlingslegetøjet. Det vil også være oplagt at kigge under aktivitetslegetøj hvor du finder skønne gaver til babyer. Børnemøbler er også ofte et hit hos både børn og forældre. I Legebutikken finder du også et stort udvalg af legemad og legekøkkener.

Gaver til børn er tit noget af det allersjoveste og dejligste at købe. Måske fordi børn bliver så umiddelbart begejstrede, når gaven rammer plet? Eller måske fordi der findes så mange lækre ting til børn, at man har lyst til at købe det hele? Eller måske er det bare, fordi det giver os lov til at slippe vores indre legebarn fri?

Her hos Legebutikken.dk elsker vi i hvert fald at finde på gaver til børn, uanset anledningen. Og vi elsker at komme med rigtig gode forslag til gaveideer til børn.

Gaver til pigen

Især det kreative univers er populært hos de fleste piger. Fra de er helt små holder de fleste piger af at være kreative og lave fine sager. Med gaver fra f.eks. Djecos kreative univers eller fra Kid Made Modern, er der lagt op til massevis af flotte kreationer.
En god gave til et barn behøver ikke at koste en formue. Vi synes, det vigtigste er, at der er en sød tanke bag gaven, og at den er givet med hjertet. Her i butikken kan du finde søde, skægge og spændende gaver til børn i alle prisklasser.

En rigtig god gave til et barn må også gerne ramme plet hos forældrene. Derfor forhandler vi hos Legebutikken.dk kun produkter, vi som forældre selv ville blive glade for, at vores børn fik foræret. Enten fordi legetøjet er udviklende og stimulerende for barnet. Eller måske fordi de fleste af vores gaveideer er så flotte og lækre i designet, at de pynter og giver personlighed på ethvert børneværelse. Endelig må man ikke se bort fra det allervigtigste, når man skal give en god gave til et barn; nemlig se glæden i barnets øjne, når gaven bliver pakket op!

Gaver til drengen

Vi kommer ikke udenom at drenge historisk set elsker at lege med biler, schleich figurer og værktøj i træ. Dinosaurfigurer og monstre bliver ved med at fascinere i legetøjsverdenen. Men ikke alle gaver til drengene behøver at være legetøj. Se f.eks. det fantastiske fantasifulde sengetøj fra SNURK. Her er både drager, dinoer og riddere.

Her hos Legebutikken.dk kan du altid få pakket gaven fint ind, og vi gør det ganske gratis. Vi synes nemlig, det er vigtigt, at en gave også er flot og indbydende at se på, inden papiret ryger af.