Legebutikken.dk anvender cookies til styring af webshoppen..
Se vores cookie-politik her: Cookie-politik
Indtast din søgning
 
SunnylifePlay & Go Legetæpper
Wonderworld er trælegetøj i lækker kvalitet. Det er legetøj af træ som er fremstillet på en bæredygtig måde med brug af træ der er dyrket på plantager. Hver gang der fældes et træ, plantes der 2 nye træer i dets sted.

Alle produkter i
Gynge Krokodille
799,95 DKK
Gyngelarve
799,95 DKK

Wonderworld trælegetøj i høj kvalitet

Hos Wonderworld går de højt op i miljøet. Der bruges gummitræ til alle produkterne. Et miljøvenligt valg af træsort. Hver gang der bruges et gummitræ til produktion af Wonderworld trælegetøj eller møbler, plantes hele to træer i dets sted. Alle farver i legetøj og børnemøbler er naturfarver og helt uskadelige for både dit barn, naturen og arbejderne der har lavet produktet. Alt Wonderworld trælegetøj er CE mærket og lever op til de europæiske standarder indenfor legetøj til børn.
I Legebutikken.dk er vi lagerførende på stort set hele Wonderworlds store sortiment af trælegetøj.

Wonderworld er spændende og miljøvenligt trælegetøj til børn.

Her i Legebutikken er vi utrolig glade for de spændende og farverige træprodukter fra Wonderworld, specielt fordi de går så højt op i miljøet og faktisk planter nye træer, hver eneste gang de fælder et.

Wonderworld producerer deres skønne miljøvenlige træprodukter i Thailand. Arbejderne sikres en ordentlig løn og ordentlige arbejdsforhold. Det er noget vi kan lide.

Wonderworld laver meget fint trælegetøj. Blandt andet flot legemad i træ. Der er både legekaffemaskine og isbod, så man kan få opfyldt det helt store ønske om tilbehøret til det perfekte legekøkken. Rolleleg er vigtigt for børns udvikling, og det ved de hos Wonderworld. Her får du alt hvad hjertet kan begære af sjove ting til udvikling af fantasilegene.

Der er flotte lege værkstøjskasser i træ, samt børne værktøjsbænk i træ.

Børns udvikling er som nævnt højt på dagsordenen hos Wonderworld. De producerer både babylegetøj i træ, udviklende træklodser og kuglebaner, udover den nævnte legemadskategori. Et stort udvalg af træbiler til børn og de fantastiske Trix Track kuglebaner er noget af det Wonderworld virkelig er kendt for.
Du kan se meget mere trælegetøj fra vores andre mærker

Trælegetøj til baby og tumling fra Wonderworld.

Babylegetøj er udviklende og sansestimulerende. Det samme gælder naturligvis for babylegetøj i træ.
Wonderworlds babylegetøj er naturligvis udført i lækkert gummitræ og CE mærket.
 

Babylegetøj i træ – godt for miljøet.

Wonderworld er en miljøbevidst legetøjsproducent. Der bruges kun gummitræ af højeste kvalitet til babylegetøjet. Alle farver der bruges er naturlige og miljøvenlige. Alle dele er fuldstændigt ufarlige for baby, børn og voksne.

Blandt andet de skønne rainbow sound blocks fra Wonderworld som både stimulerer synssans og høresans hos dit barn.

I barnets første leveår sker der en helt fantastisk udvikling af deres hjerner og motoriske evner. I løbet af de år lærer barnet både at styre grovmotorik, at gå, at løbe, at styre finmotorikken, gribereflekser, at se, at tale og meget meget mere. Det kræver meget af de små, og derfor må vi støtte og hjælpe deres udvikling på vej så godt som muligt. Det gør vi med særligt udviklet legetøj til de stadier barnet er i. Blandt andet babylegetøj, som rangler i forskellige størrelser.

Byggeklodser i træ i mange farver er også et godt bud på udviklende legetøj. I starten kan det handle om former og farver, føl og mærk på klodserne. Senere hen kan barnet bygge med klodserne. En puttekasse er helt genial til at lære former at kende. En firkantet klods skal i det firkantede hul. Det virker måske basalt for os voksne, men det er virkelig en bedrift for et barn i 1 års alderen.

Når din baby skal lære at gå, er en gåvogn en god ven. Wonderworld har ikke nogle gåvogn, men i stedet anbefaler vi en af de andre flotte gåvogne som henvender sig både til drenge og piger. Du kan se de mange gåvogne fra Legebutikken her.

Legetøjsbiler i træ fra Wonderworld.


Skøn serie af store legetøjsbiler i træ fra anerkendte Wonderworld. Alle de skønne biler er lavet af gummitræ og har store gummihjul. De sætter ikke mærker på gulvene når barnet kører med dem. Wonderworld legetøjsbiler har en rigtig god størrelse til børnehænder, og er meget robuste.

Træbiler til børn – det miljøvenlige valg.

De robuste legetøjsbiler fra Wonderworld har alle en funktion. Brandbilen har en stige der kan bevæges, politibilen og ambulancen kan åbnes bagi og gravkoens skovl kan løftes. Legetøjslastbilens lad kan vippe, og kranen kan selvfølgelig løfte og bære ting.

Der er masser af leg i de flotte træbiler fra Wonderworld. Brug dem på gulvet eller sammen med store vejbaner på enten puslespil eller gulvtæpper. Alle legetøjsbilerne har en lille chauffør siddende i bilen. Figuren sidder fast, og fungerer alene som chauffør i de flotte træbiler.

At lege med biler, har altid været noget børn synes er sjovt. Eller i alt fald siden bilen blev opfundet.

Børn kan også godt lide at have biler med i sandkassen. Det kan du godt bruge disse biler til også – men vi anbefaler at de ikke bruges i vådt sand, og at bilerne i øvrigt kommer indenfor i regnvejr og om natten. Så holder de farver og holdbarhed i meget længere tid. Vi har masser af sandlegetøj i Legebutikken.dk

Dit barn kan både køre skolebus og racerbil, eller være skraldemand for den sags skyld. Brug legetøjsbilerne fra Wonderworld sammen med dukkehuset, eller fyld dem op med små sjove figurer. Kun fantasien sætter grænser for legen med de praktiske træbiler.

Du kan også bruge bilerne i træ sammen med dyrene fra Schleich. Opsæt en hel savanne med spændende vilde dyr, og lad så dine træbiler køre en tur på junglesafari. Du kan lade en bObles skildpadde udgøre et stort bjerg I skal køre henover på vejen igennem stuen – ups jeg mener selvfølgelig savannen.

Rollelege er altid populære hos børn

Rolleleg er en vigtig del af dit barns udvikling. Det starter med at barnet selv leger med legekøkken ved siden af sine kammerater. Efterhånden som de sociale kompetencer udvikles vil det blive en leg sammen med kammeraterne. Lege som mor, far og børn, restaurant og teselskab bliver meget sjovere med et legekøkken og legemad. Sætninger som "Så legede vi du var mor, der hentede børnene, og jeg var far der lavede maden ” er bare så skønne at overhøre.

Børnene kopierer ofte det de oplever og det er en måde at bearbejde dagens oplevelser på. Med Wonderworlds store udvalg af legestøvsuger, værktøjskasse til børn og sågar et kosmetiksæt i træ, vil legen blive udvidet til at indeholde mere end bare legekøkken og madlavning. Måske vil dine børn også være interesseret i vores store udvalg af legemad og legekøkken fra andre mærker.

Wonderworld er mere end legemad og legekøkken – se også det store udvalg af træbiler som også kan indgå i rollelege på børneværelset.

Kuglebane i træ Trix Track fra Wonderworld


De fede Trix Track kuglebaner fra Wonderworld kan bygges sammen og blive kæmpestore. Der er masser af sjov i kuglebanerne fra Wonderworld. Nemme at bygge og sjove at lege med. Hvis du har pladsen er det sjovt, at lade dem stå samlet, så barnet kan gå til og fra legen. De sjove Wonderworld kuglebaner er i træ og CE godkendte. De kommer i sæt med forskelligt indhold.

Trix Track kuglebaner i træ

Der er noget magisk ved at se kuglen køre igennem kuglebanen – igen og igen. Samtidig er der også en vis selvtilfredshed at spore hos barnet der har bygget kuglebanen, når det hele bare kører. At bygge en kuglebane kan være en leg i sig selv. Selve processen med byggearbejdet er en leg for mange børn. Der medfølger en udførlig samlevejledning, så arbejdet er lige til at gå til.

I Legebutikken har vi flere gange haft samtaler med forældre til autistiske børn, som fortæller, at børnene har fundet stor glæde ved at bygge Trix Track kuglebaner. Flere af disse børn er særligt glade for at finde nye udbygningsmuligheder til kuglebanerne, som ikke nødvendigvis fremgår af den medfølgende samlevejledning. Så med en god portion fantasi og evnen til at se den store sammenhæng, kan det lade sig gøre, at gøre legen til din helt egen.

Kuglebaner i træ træner og udvikler barnets forståelse af begrebet årsag og virkning. Som uden tvivl vil blive nyttigt senere i livet også. Trix Track kuglebane vil også styrke barnets finmotoriske evner og hånd-øje-koordination.

Der findes mange former for kuglebaner. Se Legebutikkens store udvalg af kuglebaner til store og små børn.